I samarbejde med lokale kræfter genopbygges en fødeklinik i Uganda.
Kyebe Health Center er siden etableringen i 1960’erne blevet beskadiget af både krig og jordskælv.
Nu bliver fødeklinik og jordemoderbolig genopbygget med moderne faciliteter, og det medicinske udstyr skal opdateres til nutidig standard. 
 
I et område, der ofte rammes af oversvømmelser, som lider under mangel nærende kost og rent vand, som har dårlig hygiejne, manglende sanitet og dårligt kvalificerede sundhedstilbud, er det nærmest umuligt for gravide kvinder og nybagte mødre at få den nødvendige hjælp.
Det nærmeste sundhedscenter ligger mere end 50 km væk, hvilket kan medføre unødvendige sygdomme, komplikationer og overdødelighed blandt kvinder og børn i Kyebe.
Derfor er det vigtigt, at fødeafdelingen i Kyebe Health Center bliver genopført - et projekt, Randers Rotary Søndre bidrager til.
 
- OG VI ER GODT I GANG
✔ Genopbygning af bolig til jordemødre
✔ Genopbygning af sundheds- og fødeklinik
-   Etablering af solfanger, vand og sanitet
-   Moderne udstyr og livsvigtig medicin til klinikken
✔ Personligt opsyn med projektet og projektets midler af medlemmer fra Randers Søndre Rotary
 
Vil du hjælpe os? Selv det mindste beløb hjælper os i mål! Alle bidrag går ubeskåret til projektet.
 
 
Randers Søndre Rotary Klub blev i 2021 gennem et medlems relation til området opmærksom på behovet for hjælp til genopbygning af fødeafdelingen og derved at sikre sundhedstilstanden for både fødende og nyfødte. 
Derfor gik Randers Søndre Rotary klub i tæt samarbejde med Konge Lukuli Rotary Club og Gaba Rotary Club i Kampala, lokalsamfundet samt Albert Park Rotary Club i Australien i gang med genopbygning af fødeklinikken i bushen i Uganda.
Konge Lukuli Rotary Club er "host" for projektet og er i samarbejde med entreprenører, befolkningen og byens ledelse ansvarlige for tilblivelsen af byggeriet. Randers Søndre Rotary Klub er ansvarlig for funding, ansøgninger via Rotary og for at sikre, at projektet udføres i overensstemmelse med Rotary International TRFs retningslinjer.
 
Primo 2025 er bygningen til jordemødre og selve klinikken næsten færdige. (Jordemødrene har brug for en bolig, da de kommer gående langvejs fra og ofte er på arbejde i flere måneder i træk.) 
Tilbage i projektet står:
- Etablering af solfanger, vand og sanitet
- Moderne udstyr og livsvigtig medicin til klinikken
 
Medlemmer af klubben har nu 2 gange været i Kyebe for at uddele midler og tilse projektet, der forløber helt som ønsket.
Vi oplever stort engagement fra de lokale befolkning, politikere og rotarianere.
 
Følg med med her, når vi løbende lægger billeder op af processen (nyeste øverst)
 

2024 DET DET HELE GÅR UD PÅ

 
 

Vores lokale kontakt i Kyebe Peter Lusembo

 
 

Besøg oktober 2024 fra Randers Søndre Rotary Club i forbindelse med endnu en donation

 

Fremvisning for lokalbefolkningen af det foreløbige projekt

 

 

Udsigt fra 1. sal til Lake Victoria

 

Fødeklinikken tager form

 

2023 OPBYGNING AF FØDEKLINIK ER PÅBEGYNDT

 
 
 

Den først fødte baby (i jordemoderboligen)

 

Jordemoderbolig

 

FØR OMBYGNINGEN I 2021